Flere og flere afsløringer bekræfter, at mange dyr i produktion lever under kummerlige forhold.
Det skal stoppes, og du kan hjælpe.
Se her hvordan.
Fabriksproduktion gør det umuligt at sikre dyrenes velfærd
-
Der produceres over 200 mio. dyr om året i Danmark - det er umuligt sørge for hvert enkelt individs velfærd.
-
Dyrene holdes på ekstremt lidt plads.
-
Unger fjernes tidligt fra deres mødre - det både stresser og gør dem syge.
-
Dyrene lider af utallige produktionssygdomme, som anses som en 'normal' del af det at producere dyr.
-
Det resulterer i lidelse og høj dødelighed på tværs af produktionerne.
Ingen dyr fortjener et liv med så lidt plads og så dårlige regler
På denne side får du:
-
Viden og data om dyrenes liv i de forskellige produktionsformer.
-
Værktøj til at påvirke politikere.
-
Hjælp til at tjekke din indkøbskurv - hvad skal man være opmærksom på?
Få overblik over centrale spørgsmål, så du mere effektivt kan hjælpe dyrene.
Tjek vidensbanken og ordbogen, hvis du vil klædes ekstra godt på.
.png)
Dyrene bør være beskyttet af dyrevelfærdsloven:
Ved siden af dyrevelfærdsloven har vi bekendtgørelser til hhv. hold af kvæg, grise, slagtekyllinger og æglæggende høner.
Men lever disse op til dyrevelfærdsloven?
Dyrevelfærdsloven er bestemt af Folketinget.
Den sætter rammerne for, hvad der skal tages hensyn til, når man laver reglerne.
Bekendtgørelserne om hold af de forskellige dyr indeholder reglerne.
Disse regler direkte bestemt af ministeren - og bør leve fuldt op til rammelovens bestemmelser - altså dyrevelfærdsloven.
Flere af reglerne, bestemt af ministeren, ser ikke ud til at leve op til rammeloven.
Mens nogle af reglerne ses gennem fingre med, selvom det er højst problematisk for dyrene.
Minimumsregler for industri - ikke velfærd
Bekendtgørelserne er alle lavet som dyrevelfærdsregulering for intensiv, konventionel husdyrproduktion.
Formålet er at opstille minimumsregler for produktion, ikke at sikre et dyreliv med høj velfærd.
Væk med naturligheden
Bekendtgørelserne er alle præget af tekniske, parameterstyrede krav som areal, lys, ventilation, staldindretning, fodring og håndtering.
Reglerne tager mindre udgangspunkt i dyrenes naturlige adfærd og behov.
Unger må fjernes tidligt - og det har konsekvenser for deres udvikling og helbred
Pattegrisene fjernes fra soen ml. 3 og 10 uger.
I naturen dier grisene i 12-16 uger, men bliver gerne hos soen i op til et år, hvor hun får næste kuld.
Kalve fjernes fra koen ml. 12 timer og 3 mdr.
I naturen dier kalvene mælk i mindst 6 mdr. og op til 14 mdr.
Kyllinger ser aldrig en høne.
I naturen er de typisk hos hønemor i 6-8 uger, og bliver gradvist selvstændige til omkring 10-12 uger.
Turbokroppe - der giver dyrene udfordringer
Alle dyrene i de typiske produktioner er fremavlet til at vokse hurtigt og levere ekstreme mængder unger, mælk eller kød.
Alle kyllinger i dag er reelt turbokyllinger.
Høns lægger æg, der er så store, at de brækker brystbenene.
Køerne leverer mælk i en mængde, der for deres krop svarer til at løbe to marathon om dagen.
Grise vokser dobbelt så hurtigt end deres mere naturlige fætre og de får et ekstremt antal unger.
Lad os stille krav til vores politikere
Vi vil have et landbrug
-
som lever fuldt op til dyrevelfærdsloven
-
med naturlige racer, der vokser i normalt tempo
-
med dyr, der bor i naturlige omgivelser med træer, græs og buske og i et antal, arealet kan bære
-
hvor dyrene reproducerer naturligt og ikke via tvang fra menneskehænder
-
hvor unger ikke fjernes fra deres mor, før de er naturligt klar
-
hvor unger kan rode i jorden, løbe og lege udenfor - gennem hele deres liv
-
hvor lovgivningen overholdes, og det har konsekvenser, når den ikke gør.
Hvis du er enig, så bed dine politikere om netop det. Brug mailudkastet via knap herunder, og lad os forlange, at produktionen lever op til dyrevelfærdslovens krav.
